Heyokay logo

WHERE GREAT IS BETTER THAN PERFECT

Heyokay_Doodles_Plate_Blue

ET NYT FÆLLESSKAB I ESBJERG

Heyokay på Grådybet er et sted, hvor fællesskab, events, samtaler, fællesspisning, brætspil, bingo, ja stort set alle former for sociale arrangementer er i fokus. Her kan du hente din kaffe eller snuppe en af vores lækre sandwich eller en salat med på farten. Du kan også vælge, at sidde med din computer og arbejde samtidig. Hos Heyokay er alle velkomne – om du har lyst til at sidde alene med en laptop eller nyde en fyraftensøl med dine venner. Hos Heyokay kan du møde dine nye bedste venner.

Heyokay_Doodles_Happy_Mint

ALTID VELKOMMEN

Heyokay er først og fremmest din forlængede dagligstue: Et slags home away from home. Vi elsker møder, der kan sætte gang i uventede samtaler med følelsen af, vi deler stedet med dig.
Det skal opleves, så kig forbi! 

Heyokay_Doodles_Globe_Blue

DU ER HEYOKAY

Men Heyokay er også mere end bare en café. Det er et home away from home. Hos os i Heyokay handler det om mere end bare friskbrygget kaffe og god mad. Det handler om dig. Vi ønsker at skabe et dynamisk sted, hvor unge selv har mulighed for at sætte deres præg, og vores fornemmeste rolle er at sikre, at I føler jer velkomne, bliver set og taget sig af. 

Hos Heyokay er medarbejderne selv unge, som har lyst til at skabe den helt særlige stemning og kultur, hvor det ikke kun handler om god service, men også lysten til at være sammen med andre mennesker. Vores ambitionen er at skabe et rum, der gør jeres hverdag lettere, sjovere, mere levende og fremfor alt mindre ensom. Et åndehul, som kan hjælpe dig med at finde dig selv og andre, så ensomhed, stress og perfektionisme ikke får lov at fylde for meget i hverdagen.

GREAT IS BETTER THAN PERFECT

Vi ønsker at skabe et sted, hvor du kan se og ikke mindst mærke, at du er skøn og perfekt, præcis som du er. At det ikke altid handler om at få et 12-tal eller at stræbe efter perfektion i alle livets bedrifter. Vi vil gerne hylde det uperfekte og vise dig, at det også er okay bare at være okay.   

Hos Heyokay er alle velkomne – og vi glæder os til at møde dig

HVAD SYNES DU?

Har du nogle sjove idéer til vores næste workshop eller event, er der noget du bare ville ønske at vi havde på menuen, men som vi ikke har eller har du noget på hjertet, som du synes vi skal høre? Skriv til os på:

HEY@HEYOKAY.DK