VORES STED

Hos Heyokay er god kaffe, lækker mad og samtale i fokus. Her kan du snuppe en kaffe på farten. Du kan sidde med din computer og arbejde samtidig med, at du nyder en frokost i cafeen. Du kan også hente dagens ret som takeaway eller nyde en velfortjent fadøl, når dagen er omme.
Hos Heyokay vil du også kunne deltage i begivenheder, i alt fra fællesspisning til sjove events og workshops. Følg med i vores begivenhedskalender her.

Heyokay_Doodles_Globe_Blue

DU ER HEYOKAY

Men Heyokay er også mere end bare en café. Det er et home away from home. Hos os i Heyokay handler det om mere end bare friskbrygget kaffe og god mad. Det handler om dig. Vi ønsker at skabe et dynamisk sted, hvor unge selv har mulighed for at sætte deres præg, og vores fornemmeste rolle er at sikre, at I føler jer velkomne, bliver set og taget sig af.

Hos Heyokay er medarbejdere selv unge, som har lyst til at skabe den helt særlige stemning og kultur, hvor det ikke kun handler om god service, men også lysten til at være sammen med andre mennesker. Vores ambitionen er at skabe et rum, der gør jeres hverdag lettere, sjovere, mere levende og fremfor alt mindre ensom. Et åndehul, som kan hjælpe dig med at finde dig selv og andre, så ensomhed, stress og perfektionisme ikke får lov at fylde for meget i hverdagen.

GREAT IS BETTER THAN PERFECT

Vi ønsker at skabe et sted, hvor du kan se og ikke mindst mærke, at du er skøn og perfekt, præcis som du er. At det ikke altid handler om at få et 12-tal eller at stræbe efter perfektion i alle livets bedrifter. Vi vil gerne hylde det uperfekte og vise dig, at det også er okay bare at være okay.

Hos Heyokay er alle velkomne – og vi glæder os til at møde dig

HVAD SYNES DU?

Har du nogle sjove idéer til vores næste workshop eller event, er der noget du bare ville ønske at vi havde på menuen, men som vi ikke har eller har du noget på hjertet, som du synes vi skal høre? Skriv til os på:

IDEER@HEYOKAY.DK